Støbejern - nyheder 2019

Grillrist i støbejern

I Bon-fire støbejernsserien præsenterer vi i 2019 en ny grillrist med steakmønster.
Grillristen i støbejern har en diameter på 54 cm og er med praktiske håndtag, så den nemt håndteres og flyttes rundt med.

Grillristen kan anvendes alene og lægges på et par sten rundt om bålet, og den kan kombineres med vores bålkøkken ved at hænge den op i kæderne på et Bon-fire 3-ben. Grillristen passer desuden i de fleste kuglegrill med en diameter på 57 cm.

Da grillristen er i støbejern, har den flere anvendelsesmuligheder, men er især god til at tilberede bøffer og grøntsager med skarpe, veldefinerede grillmærker.

 

Giver den helt rigtige grilleffekt

Almindelige grillriste af glat, rustfrit stål har den ulempe, at fedtet glider af, så bøffen ikke bliver stegt, men i stedet ristet. Modsat har grillriste af støbejern den fordel, at støbejernets utallige små porer optager fedt- og smagsstofferne fra kødet. Herved opnås den helt rigtige effekt, nemlig at kødet bliver stegt i sit eget fedt. Den nye Bon-fire støbejernsgrillrist er således perfekt til at grille flere slags kød og bliver kun endnu bedre med tiden.

Grillristen kan købes hos vores forhandlere over hele landet fra foråret 2019.  Find forhandler i nærheden.