Brød i støbejernskasserolle
Her er opskriften på det lækre Bon-fire Grydebrød. Som navnet antyder bages det i en gryde eller som her brød i støbejernskasserolle, dvs. i en Bon-fire kasserolle i emaljeret støbejern sat ind i gasgrill. Brødet kræver kun få ingredienser og blot lidt gær – faktisk så lidt som på størrelse med en ært! Se også de tilhørende videoer herunder, hvor vi viser hele processen fra dejen røres sammen, til brødet bages.
Har du lyst til at se flere opskrifter på lækre retter, du og familien kan lave over bål og grill, så finder du en masse lige her på Bon-fire Youtube-kanalen.
INGREDIENSER
5 dl vand
5 g gær
2 tsk. salt
1 tsk. mørk sirup
60 g Ølandshvedemel, sigtet
60 g Ølandshvedemel, fuldkorn
500 g hvedemel
FREMGANGSMÅDE:
- Start med at smuldre gæren ud i en skål vand og røre, indtil gæren er opløst. Rør honning, salt og de to varianter af ølandshvedemel i. Rør det godt i gennem og rør til sidst hvedemelet i dejen, til den er lind.
- Kom en tallerken eller låg over skålen og lad dejen hæve i 10-12 timer på køkkenbordet.
- Efter første hævning skrabes dejen ud på et meldrysset bord. Fold nænsomt dejen over hinanden 5-8 gange. Drys godt med mel over dejen og læg den i en meldrysset skål eller hævekurv og lad den hæve anden gang i 2 timer.
- Når der er 1/2 time tilbage af hævningen, sættes støbejernskasserollen i en kold gasgrill og varmes op til 250-300 grader. Støbejernskasserollen smøres ikke, da brødet så vil brænde fast. Når overfladen er jævn, vil
brødet danne skorpe med det samme og ikke brænde fast. Ligesom man kender det fra fx bagning af pizza i pizzaovn. - Tag låget af støbejernskasserollen og hæld med det samme dejen forsigtigt ned i kasserollen. Pas på – grillen og støbejernskasserollen er varm!
- Læg låg på igen og bag brødet i 30 min. v. 250-300 grader. Skru dernæst lidt ned for grillen, fjern låget og bag brødet i yderligere 15 min., til det er flot gyldent. Så er dit brød i støbejernskasserolle færdigt.
- Tag kasserollen ud af grillen og vend brødet ud på en rist. Lad brødet køle af i mindst 15 min., inden det skæres ud. Velbekomme!
Bon-fire Opskrifthæfte
Her finder du endnu flere fristende opskrifter på lækre retter tilberedt på grill og bålkøkken.