Kartoffelsuppe

Lav en smagfuld, men mild kartoffelsuppe over bål, som også er for børn. Nemt, lækkert og hyggeligt. Du får opskriften her, ligesom vi viser dig hvordan i videoen herunder.

Kartoflen er en gammel plante med unikke egenskaber, som er rig på mange gode næringsstoffer. Kartoffel indeholder B-vitaminkompleks (folat og kalium, magnesium og jern), lige som kartoffel har et højt indhold af C-vitamin. Faktisk hele 45% af den anbefalede daglige tilførsel, hvilket er på højde med de fleste typer frugt. Kartofler egner sig godt til at lave suppe af på lige fod med andre grove grøntsager, fx kål, porrer og rodfrugter, fordi de er sunde samt fylder og mætter godt. Og så smager kartoffelsuppe bare dejligt, – især om vinteren, hvor suppen giver varme til kroppen indefra.

Har du lyst til at se flere opskrifter på lækre retter, du og familien kan lave over bål, så finder du en masse lige her på Bon-fire Youtube-kanalen.

INGREDIENSER

Til 4 personer / Tilberedning 30 min.

 

1 kg kartofler (i grove tern)

2 løg

1 spsk smør el. olie

1 liter vand

2 1/2 dl piskefløde

1 spsk olivenolie

Salt og hvid peber

Evt. flydende kyllingebouillon

 

TIL TOPPING

Bacon i tern
Frisk persille

TILBEHØR

Friskt rugbrød

FREMGANGSMÅDE:

 

  1. Tænd op i bålfadet, til der er god varme på.
  2. Varm smør/olie op i Bon-fire gryden og sauter løget heri i et par minutter.
  3. Tilsæt kartoffeltern og hæld vand på til det lige netop dækker – ca.
    1 liter.
    Læg låg på gryden, bring indholdet i kog og lad koge i 15-20 minutter, indtil kartoflerne er kogt helt møre.
  4. Tag suppen af varmen og blend den glat og cremet med en stavblender.
  5. Hæng gryden tilbage over bålet, tilsæt fløde og varm suppen igennem.
  6. Smag til sidst suppen til med salt og peber og evt. flydende kyllingebouillon.
  7. Under gryden hænges Bon-fire grillristen op, og der kan steges bacontern på støbejernspande sat på grillristen.
  8. Server den varme kartoffelsuppe med stegte bacontern og friskhakket persille. Suppler med friskt rugbrød.

Bon-fire Opskrifthæfte

 

Her finder du endnu flere fristende opskrifter på lækre retter tilberedt på grill og bålkøkken.

MÅSKE HAR DU OGSÅ LYST TIL AT PRØVE...