Pandekager over bål
Én af de bedste ideer til en nem dessert lavet over bål er pandekager. Saml hele familien omkring et bålsted og bag pandekagerne sammen – det er hyggeligt for både børn og voksne. Med Bon-fire pandekagepanderne, som fås i to størrelser (Ø 20 cm og Ø 28 cm), går det som en leg, da pandekagerne nemt slipper af panden, takket være den glatte emaljerede overflade. Server pandekagerne med syltetøj, is og sukker. Eller eksperimenter med chokolade, nødder, skumfiduser og lignende. Lad børnene bage og pynte deres egen pandekage – både store og små kan være med. Få opskriften her og se fremgangsmåden for pandekager over bål i videoen herunder.
Har du lyst til at se flere opskrifter på lækre retter, du og familien kan lave over bål, så finder du en masse lige her på Bon-fire Youtube-kanalen.
INGREDIENSER
4 PERSONER / TILBEREDNING 30+ MIN.
4 æg
200 g mel
4 dl sødmælk
En knivspids salt
1/2 stang vanille
Marmelade
Sukker
Vaniljeis
FREMGANGSMÅDE:
- Pisk først æg og mel til en glat masse, tilsæt herefter mælk og vanilje og pisk til en tynd dej.
- Tænd bålet og vent til der er godt med gløder. Bag pandekagerne på Bon-fire pandekagepande. Brug eventuelt en mælkekarton til at hælde dejen fra. Det gør det nemt at hælde pandekagedejen ud på pandekagepanden, da man bedre kan styre mængden.
- Hæld lidt flydende fedtstof på pandekagepanden, og lad det brune let, inden dejen hældes på. Brug lidt mere fedtstof til at bage den første pandekage, så er panden fedtet ind fra start af, og der behøves ikke så meget til de næste pandekager. Den første pandekage bliver heller aldrig særlig pæn, da man lige skal i gang, – og så kan den jo også med god samvittighed bruges til smagsprøve… 😉
- Pandekagerne serveres fx med marmelade, sukker og vaniljeis. Lav rigeligt med pandekager – de er altid et hit! Lad også gerne børnene bage og pynte pandekagerne – de vil elske det. God fornøjelse med pandekager over bål.
Bon-fire Opskrifthæfte
Her finder du endnu flere fristende opskrifter på lækre retter tilberedt på grill og bålkøkken.