Vi søger grilldemonstratører

Vi søger løbende personale til grilldemonstrationer

Bon-fire tager rundt i landet og laver demonstrationer af grill, hvor der tilberedes mad på gasgrill og bålkøkken, og hvor vi viser, hvad de enkelte modeller kan. Derfor søger vi løbende grilldemonstratører. Det drejer sig om demonstration af flere forskellige mærker, se evt. Agenturer.

Grilldemonstrationerne foregår hele året, dog primært i første halvdel. Du vil derfor skulle indgå i en teamplan, hvor du selv har indflydelse på, hvilke datoer du ønsker at deltage.

Hvis du har lyst til at være med i Bon-fire’s team af dygtige og entusiastiske grilldemonstratører, eller blot har spørgsmål til jobbet som demonstratør, så skriv til René Stage på rene@bon-fire.dk eller ring på 27 13 13 00. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ny Bon-fire hjemmeside

Velkommen! Må vi præsentere den spritnye Bon-fire hjemmeside!

Vores hjemmeside har fået nyt look! Så når du nu besøger bon-fire.dk, vil udseendet være noget anderledes, men det er stadig samme Bon-fire, det hele handler om.

Der er både inspiration til dig, der stifter bekendskab med Bon-fire og vores produkter for første gang. Ligesom vi vil forsøge at gøre det til en ny og spændende oplevelse for dig, der er trofast Bon-fire grill- og bålentusiast.

Ligeledes finder du som forhandler af Bon-fire produkter et Login forum med info og materiale specifikt til dig.

Velkommen – kig rundt og bliv inspireret.

Nyheder 2019

Til sæson 2019 præsenterer vi to helt nye bålfade i stål – i str. Ø70 cm og Ø80 cm. De kan begge bruges alene, men kan også sagtens kombineres med vores 3-ben og øvrige båludstyr. Bon-fire 3-ben passer lige ned i bålfadets fødder og giver en god stabilitet til bålkøkkenet.

Derudover kommer der en ny grillrist med steakmønster i Bon-fire støbejernsserien. Grillristen har str. Ø54 cm og er med praktiske håndtag. Den kan både bruges til at lægge på et par sten, og den kan også fint hænges op i kæderne på vores Bon-fire 3-ben. Et produkt med mange anvendelsesmuligheder.

Inspiration

Se hvordan du laver kaffe over bål, få idéer til nye retter og til hvordan hele familien kan kokkerere på bålkøkkenet.